Jonas Schultz Thygesen står på Den Sønderjyske Kirkegård i Braine – omkring 100 kilometer nord for Paris. Han er sammen med mange andre rejst til det historiske sted for mindes de faldne på 100-året for krigens afslutning.
- Her kunne han jo have ligget, siger han og kigger ud over gravpladsen med de 79 gravsten, indhugget med sønderjyske navne. Men historien ville det heldigvis anderledes.
Indkaldt til skyttegraven
- Hjemme har vi de originale dødsannoncer, som hans forældre gemte, fortæller Jonas Schultz Thygesen. Hans oldefar, Thyge Thygesen, der var gårdejer i Stepping, blev indkaldt og deltog i skyttegravskrigen langs floden Aisne og i de to store slag ved Verdun og Somme i 1916.
Jonas Schultz Thygesen har med stor interesse gravet i historien om forfaderen og udgivet en bog om oldefarens historie. Med en historisk skat bestående af de breve, som Thyge Thygesen sendte hjem til sine forældre, og en dagbog fra skyttegraven er historien nærværende og detaljeret for oldebarnet den dag i dag.
- Historien har fyldt meget i vores familie i flere generationer, så det er meget specielt at være hernede i Braine her på 100-årsdagen, siger Jonas Schultz Thygesen.
Historien lever i dag
Og det er ikke kun historien om krigen, som overlevede. 12 dage efter oldefaren blev erklæret død, fik forældrene et brev fra hospitalet i Tyskland, der vendte det hele på hovedet.
- Brevet var fra min oldefar, som skrev, at nu måtte han jo hellere skrive til dem, siger Jonas Schultz Thygesen om den uventede drejning i historien. For oldefaren var sluppet levende fra en granat - og var langt fra død.
I juli 1918 blev Thyge Thygesen sendt hjem fra krigen.
I oldefars fodspor
Sammen med sin far er Jonas Schultz Thygesen taget afsted til Frankrig for at finde de steder, hvor oldefaren var under krigen.
- Vi fandt landsbyen Vailly-sur-Aisne, hvor han har overnattet på en gammel gummifabrik. Og på det postkort, som han sendte fra byen, er en kirke, som vi også har været henne og se, fortæller han. Helt nemt har det dog ikke været at genfinde stederne fra dagbogen og postkortene, for flere steder har marker og skove slettet sporene fra fortiden.
- Min oldefar er heller ikke altid helt præcis i sine beskrivelser, så det har givet lidt udfordringer, forklarer Jonas Schultz Thygesen. Men han glæder sig utrolig meget over, at de er kommet afsted på turen.
- Vi havde for år tilbage håbet at få min bedstefar med herned, men nåede aldrig at få det gjort, men nu er vi her, slutter han stående mellem gravstenen på Den Sønderjyske Kirkegård og de sjæle, der aldrig vendte hjem til den sønderjyske muld.
