Minkavlerne får længere frist til at aflive deres dyr

Minkavlerne får tre døgn mere.

Sent søndag aften meddelte Fødevareministeriet, at fristen for aflivning af alle mink under tempo-bonus ordningen rykkes fra midnat i aften og tre døgn frem til den 19. november 2020 kl. 23:59.

- Minkavlerne har ydet en fantastisk indsats, og uden deres samarbejde ville dette enorme arbejde ikke kunne lykkes. Den indsats vil regeringen gerne anderkende og sikre, at de sidste minkavlere får ordentlig tid til at få aflivet de sidste dyr, siger fødevareminister Mogens Jensen, (S), i en pressemeddelelse.

quote

Det er alt for sent med en ny frist. Det skulle vi have haft besked om for en uge siden, så vi kunne have planlagt med det.

Tage Pedersen, formand, Danske Minkavlere.

Tempo-bonus ordningen betyder, at minkavlere får en bonus for hurtig aflivning af deres dyr. Beløbene i ordningen vil der ikke blive ændret på.

I de syv nordjyske kommuner får minkavlerne 30 kroner per mink, de har aflivet inden den 9. november. I resten af landet modtager avlerne en tempo-bonus på 20 kroner, hvis de afliver minkene inden den 19. november kl. 23.59.

Det vil kræve hjemmel i lovgivningen af udbetale tempo-bonussen. Regeringen forhandler i øjeblikket med Folketingets partier om erstatning til minkavlerne, herunder tempo-bonus.

Avlerne: Alt for sent

Formanden for de danske minkavlere, Jørgen Pedersen, Sole ved Hedensted, er ikke imponeret over forlængelsen.

- Langt de fleste af mine kolleger har allerede aflivet deres dyr. Det er alt for sent med en ny frist. Det skulle vi have haft besked om for en uge siden, så vi kunne have planlagt med det, siger Tage Pedersen til DR Trekanten.