10 år med åbne grænser - og 16 mand på én cykel

10 år med Schengen og åbne grænser blev i dag fejret med en cykeltur over grænsen. På en af cyklerne var der plads til både en regionsrådsformand, en ambassadør, en flok politikere - og en bar.

Stemningen var munter, men emnet en politisk varm kartoffel, da danske og tyske politikere i dag markerede, at det i år er 10 år siden Danmark blev en del af Schengen-samarbejdet, der åbnede de danske grænser.
 
Dengang blev begivenheden også fejet med en cykeltur over og langs grænsen.

Grænserne skal forsat være åbne

Dagens politiske cykeltur var ud over en fejring af Schengen-samarbejdet også en markering af, at grænserne forsat skal være åbne i fremtiden. På trods af et politisk flertal i Folketinget netop har vedtaget at øge kontrollen ved grænsen. 

16 politikere på én cykel

Regionsrådsformand Carl Holst (V) satte cykelturen i gang med en tale ved den tidligere grænseovergang ved Sofiedal/Fehle.
Han tog også turen for 10 år siden - dengang som amtsborgmester i Sønderjylland.
Denne gang delte han cykel med flere andre politikere, heriblandt fra Nordtyskland og otte borgmestre fra Sønderjylland.
Der blev også plads til den tyske ambassadør i Danmark på den specielle cykel med plads til 16 mand - og en bar.