20 meter af gågade lukket af faldende tagsten

Gågaden i Aabenraa blev fredag formiddag afspærret, efter nedfaldne tagsten gjorde strækning usikker.

Den kraftige vind gjorde det fredag farligt at færdes på en kort strækning i gågaden i Aabenraa. Det gik ud over Buona Sera Pizza, der lå lige midt i afspærringen og faldende tagsten. 
- Jeg synes, det er en god ide med afspærringen. Det er for en sikkerheds skyld, men i forhold til butikken, er det træls, siger Murat Kilickaya, ejer af Buona Sera Pizza Kebabhuset, til TV SYD.
Det drejer sig om en strækning på 20 meter ved adressen Storegade 24, hvor ca. 10 tagsten er faldet ned på gågaden.

Syd- og Sønderjyllands Politi bibeholder afspærringen resten af weekenden. På mandag vil kommunen vurderer, om afspærringen skal ophæves.
 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.