33-årig mand død i brand – der kan ligge en forbrydelse bag

Søndag den 1. januar indebrændte en 33-årig mand i sin lejlighed i Aabenraa. Nu efterforsker politiet sagen som en mulig forbrydelse.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser tirsdag, at der er sat gang i en efterforskning i Damms Teglgaard 20 i Aabenraa efter dødsbranden søndag aften.

Ved branden blev omkring 50 beboere evakueret fra tre opgange, og en 33-årig mand omkom.

Efterforskningen og obduktionen af den afdøde viser tegn på en mulig forbrydelse. 

Seks personer, herunder to politifolk, blev sendt til kontrol for røgforgiftning, men alle er udskrevet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Hør indsatsleder Carsten Andersen fortælle om branden.