58-årig mand efterlyses

Syd- og Sønderjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at finde en 58-årig mand, der siden torsdag 3. marts har været forsvundet.

Det drejer sig om Nis Jürgensen, der bor i Harrislee syd for grænsen, men arbejder i Padborg. Nis Jürgensen er dansk statsborger.

Han forlod sin arbejdsplads torsdag 3. marts i år klokken 16, men kom ikke hjem. Siden har ingen tilsyneladende set ham.

Signalement

Nis Jürgensen er 58 år, 180 cm høj, almindelig af bygning og har mørkt/gråt kraftigt hår.

Nis Jürgensen råder over en blå Opel Zafira personbil med registreringsnummeret FL-KJ 990.

Han er vokset op ved Padborg og plejer blandt andet at gå ture i områdets skove. Det frygtes, at han færdes et sted i området uden at være i stand til at tage vare på sig selv.

Politiet vil gerne høre, hvis nogen har set eller hørt fra Nis Jürgensen eller set den blå Opel Zafira efter kl. 16.00 torsdag eftermiddag.
 
Man kan ringe på telefon 1-1-4.