58-årig studerende tvinges til motion i skoletiden

De studerende på erhvervsskolerne i Aabenraa er blevet sendt til bordtennis, bowling og golf for at højne trivslen og sænke frafaldet.

Det lyder måske lidt tosset, at social- og sundhedsassistenter skal spille bordtennis, og mekanikerne skal på golfbanen Men ikke desto mindre er det virkeligheden for de studerende på EUC og Social- og sundhedsskolen i Aabenraa.

- Jeg tænkte ”Hva, i min alder? Selvfølgelig skal man dyrke motion i min alder, men jeg havde ikke tænkt, at det var en del af uddannelsen, siger Berit Enevoldsen, der i en alder af 58 år er begyndt på Social- og sundhedsskolen i Aabenraa.

quote

Selvfølgelig skal man dyrke motion i min alder, men jeg havde ikke tænkt, at det var en del af uddannelsen

Berit Enevoldsen, studerende på Social- og sundhedsskolen i Aabenraa

Hun er ikke den eneste, som blev overrasket over det nye projekt.

- De fleste elever ved, at der med erhvervsskolereformen er kommet et krav om 45 minutters bevægelse i skoledagen, men det kommer som en overraskelse for dem, at vi laver ting som at spille golf og floorball, siger afdelingschef fra EUC Syd, Søren Nees Priisholm, der blandt andet har sendt eleverne fra mekanikerværkstedet ud i den lokale golfklub. 

På EUC Syd er der motion på skoleskemaet.
På EUC Syd er der motion på skoleskemaet.

Berit bidt af bordtennis
Da få erhvervsskoler har fodboldbane eller gymnastiksal, giver projektet også god mening for lærerne. For der bliver fokuseret på at inddrage de lokale idrætsforeninger og deres faciliteter. Det betyder også, at Berit Enevoldsen selv skal sørge for transporten, når hun tager til bordtennis med klassekammeraterne.

- Vi er kørt sammen nogle stykker, og det lærer man jo også hinanden at kende lidt af, mener hun.

I Sportscentrum på Industrivej i Aabenraa løber hun svedig rundt om et bordtennisbord med en håndfuld klassekammerater.

- Vi har det skægt! Det er første gang, jeg spiller bordtennis i 30 år, og det giver da lidt sved på panden. Det havde jeg nok ikke troet, indrømmer Berit Enevoldsen og griner, før hun løbet efter den næste vildfarne bordtennisbold.

Stort frafald på erhvervsskoler
At eleverne har det skægt, er en stor del af projektets formål. Gennem bevægelse og social aktivitet skal deres trivsel blive bedre og på sigt mindske det enorme frafald, som erhvervsskolerne i hele landet kæmper med. Og problemet er stort. For fire ud af ti elever på erhvervsskolerne forsvinder, før uddannelsen er færdig. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Men selvom frafaldet er et af KICK-projektets store fokusområder, så er det mere trivslen, man fokuserer på i Aabenraa.

- Eleverne har brug for også at danne nogle relationer uden for det faglige område, de beskæftiger sig med. Derudover kræver mange af vores uddannelser årevis med fysisk arbejde, så det er vigtigt at holde kroppen i gang, siger afdelingschef Søren Nees Priisholm fra EUC Syd.

Her begyndte man med projektet i august, og derfor har man endnu ingen viden om, hvorvidt det vil ændre på frafaldet.

Projekt KICK

  • Projektperioden er tre år - fra 2017 til 2019
  • Projektet har som mål at bidrage til at øge trivsel og gennemførelse blandt eleverne
  • Projektet er støttet af Nordea-fonden med 2,3 mio. kr. 
  • Erfaringerne bruges til at udvikle en model for mere idræt og bevægelse, som kan bruges på alle erhvervsskoler.

Måske begrænset virkning
”Projektet har som mål at bidrage til at øge trivsel og gennemførelse blandt eleverne - samtidig med at elevernes fysik og kognitive processer højnes.” Sådan beskrives projektet på hjemmesiden for Roskilde Tekniske Skole, som har opfundet projektet i samarbejde med DGI og Roskilde Kommune.

Her har projektet kørt i et år.

EUC Syd og Social- og sundhedsskolen Syd i Aabenraa er valgt som de to første udruldningskoler for projekt KICK. Projektet er baseret på et samarbejde mellem Roskilde Tekniske Skole, DGI og Roskilde Kommune, der begyndte sidste år.

- Man skal ikke tage fejl af, at den politiske dagsorden er at sænke frafald på skolerne. Men for os er trivsel en måde at nå målet på. Vi kan endnu ikke se eller måle den store forskel på selve frafaldet, men vi mærker tydeligt, at de klasser, som har været med i projektet, er blevet bedre og hurtige til at tage initiativ, siger Jesper Østrup, der er direktør på Roskilde Tekniske Skole.