TV der bevæger dig

700 soldater på prøve: Det bliver rigtig hårdt

60 kilometer i kuperet terræn. Det bliver hårdt, når 700 soldater fra Danmark og udland skal gennemføre en stor øvelse, siger ledende informationsofficer.

Hærhjemmeværnet gennemfører en af de største øvelser den 23.-25. februar. Foto: Hærhjemmeværnsdistrikt, Sydøstjylland

I denne weekend deltager 700 hjemmeværnsfolk fra 11 lande i en storstilet øvelse nord for Vejle. Foto: Alejo Cvitanic

1 af 2

- Det bliver hårdt. Det bliver virkelig hårdt, siger Allan From, der er kaptajn og ledende informationsofficer. 

Hærhjemmeværnet i Sydøstjylland gennemfører snart en stor øvelse. Fra den 23. til den 25. februar skal 700 soldater fra ind- og udland vandre op til 60 kilometer. 

Det bliver hårdt. Det bliver virkelig hårdt.

Allan From, kaptajn og ledende informationsofficer, Hærhjemmeværnet 

I år er ruten mere kuperet end tidligere, men selvom det er en lang og hård rute, behøver man ikke at være en meget erfaren soldat for at deltage, sige Allan From.

Det er både den nyuddannede soldat til soldaterne fra Jægerkorpset, der kan deltage. Og man skulle måske ikke tro det, men de deltagende har selv valgt at sende en ansøgning til arrangementet.

Kaptajnen forklarer, at soldaterne bliver placeret forskellige steder, men de ved ikke, hvor de lander. Øvelsen forløber hen over fredag og lørdag, men kun om aftenen og om natten. Om dagen får deltagerne mulighed for at slappe af. 

På ruten skal soldaterne passere 17 forskellige poster som for eksempel en vandpassage.

En vandpassage er en typisk øvelse, hvor soldaterne smider deres uniformer, hopper i regntøjet og svømmer over.

Allan From, kaptajn og ledende informationsofficer, Hærhjemmeværnet 

- En vandpassage er en typisk øvelse, hvor soldaterne smider deres uniformer, hopper i regntøjet og svømmer over, siger Allan From. 

Undervejs kan de møde fjender, den blå styrke, og hvis man bliver fanget, får man minuspoint, fortæller han. 

Det er 20. gang, at øvelsen bliver gennemført.