Borgere i den sydlige del af Aabenraa Kommune frygter lige nu, at de får byggeaffald fra atomkraftværker i baghaven.
Miljøministeren i Slesvig-Holsten har nemlig slået fast, at fire affaldspladser i Slesvig-Holsten skal tage imod byggeaffald fra tre atomkraftværker i området.
Tyskland har siden 2011 været i gang med at afvikle atomkraft, og i delstaten Slesvig-Holsten skal tre atomkraftværker i henholdsvis Krümmel, Brunsbüttel og Brokdorf rives ned. De to af værkerne er allerede lukket, mens værket i Brokdorf efter planen lukker næste år.
Der er tale om 50.000 ton lavradioaktivt bygningsaffald med meget svag stråling. Alligevel skal affaldet håndteres særligt. Her er fire affaldspladser i Slesvig-Holsten udpeget til at kunne tage imod affaldet.
En af de affaldspladser ligger i Harrislee klods op ad den dansk-tyske grænse – 800 meter fra et villakvarter i Frøslev.
Og udsigten til at kunne få deponeret affaldet i baghaven vækker ikke ligefrem glæde hos borgerne i Frøslev.
- Det er ikke særligt spændende at have affaldet så tæt på ens hjem. En ting er forurening, både hvad der er nu, og hvad der eventuelt kommer i fremtiden. Men også "hvad sker der med huspriserne i området"? "Ville man selv købe et hus en kilometer fra atomaffald"?, siger Allan Greve, der bor i Frøslev med sin familie.
Han frygter både, hvad affaldet kan have af sundhedsmæssige konsekvenser, men også hvad der sker med området, hvis man ikke længere kan sælge huse på grund af affaldet.
Selvfølgelig skal vi ikke have ry for, at der ligger atomaffald, når det dybest set er bygningsaffald.
Frygter dårligt ry
Ligesom Allan Greve er Aabenraa Kommunes borgmester, Thomas Andresen fra Venstre, bekymret for, hvilke konsekvenser historien om affaldet kan få for kommunen.
- Vi vil have et nært samarbejde med Harrislee om det her. Men også for at få det afmystificeret, for selvfølgelig skal vi ikke have ry for, at der ligger atomaffald, når det dybest set er bygningsaffald, siger Thomas Andresen og tilføjer:
- Jeg frygter, at vi ikke får det sande billede frem, og at det kan blive tegnet værre, end det er.
Ikke højradioaktivt affald
For affaldet kommer ikke direkte fra reaktorerne. Det er i stedet inventar, veje og andet byggeaffald, der ikke har været i nærheden af reaktorerne. Men det er Allan Greve skeptisk over for.
Fakta om affaldet
Affaldet stammer fra nedrevne bygninger, veje og parkeringspladser fra atomkraftværkernes matrikler.
Ifølge landsregeringen udgør affaldet ingen fare for menneske og natur fra affaldet, fordi strålingen er mange gange lavere end den, vi til dagligt er udsat for i vores naturlige omgivelser.
- Det er mere det, at hvis vi har den slags affald nu, hvad kommer der så om to år uden yderligere godkendelser? Det ved vi ikke rigtigt, siger Allan Greve.
Aabenraa Kommunes borgmester, Thomas Andresen fra Venstre, deler også Allan Greves bekymring.
- Vi har jo vidst, at de her værker skulle brydes ned. Vi har under hele forløbet fået at vide, at det er helt almindeligt bygningsaffald. Vi taler ikke om atomaffald, men jeg deler fuldstændigt borgernes bekymring, siger Thomas Andresen, som vil holde øje med, at der ikke pludselig kommer farligt affald til lossepladsen i Harrislee.
- Nu forespørger vi i Kiel, om der er sket nyt i sagen. Hvis der er det, så mener vi, at vi skal høres i henhold til ESPOO-konventionen. Det vil vi følge op på, og vi vil også følge op på, om der pludselig kommer noget, der er mere forurenende end det, der er blevet godkendt, siger Thomas Andresen.
ESPOO-konventionen omhandler grænseoverskridende miljøpåvirkninger, og hvis projekter kan ske at skade miljøet på tværs af grænser, så træder konventionen i kraft.
Havde sagt nej til affaldet
I første omgang havde både byrådet og ejeren af deponivirksomheden Balzersen i Harrislee sammen med byrådene, hvor de tre andre deponier ligger, afvist at modtage affaldet. En afvisning, som Slesvig-Holstens miljøminister, Jan Philipp Albrecht fra partiet De grønne, i første omgang tog imod. Han afviste, at han ville tvinge områderne til at tage imod affaldet.
Men tidligere på ugen fortalte tyske medier, at miljøministeren havde skåret igennem og besluttet at tvangsdeponere affaldet på de fire deponier alligevel. Deponiet i Lübeck skulle angiveligt være det første sted, hvor affaldet skal placeres. Dermed er Harrislee stadig i risiko for at skulle tage imod affaldet.
Kommunalbestyrelsen i Harrislee føler sig overhørt af miljøministeren i Slesvig-Holsten i beslutningen om, hvor affaldet ender.
- De skulle have informeret os og vist os nogle alternative muligheder. I 2016 snakkede vi med Kiel (Landdagen i Slesvig-Holsten, red.) om muligheden for at lagre affaldet, og de er ikke kommet med nogle alternative muligheder, siger formand for kommunalbestyrelsen i Harrislee, Heinz Petersen fra Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), der er det danske mindretals parti i Sydslesvig.
Albrecht risikerer en alvorlig krænkelse af det gode dansk-tyske naboskab, vi igennem årtier har opbygget i grænselandet.
En krænkelse af naboskabet
Partiet foreslår i stedet at lagre affaldet i de kommuner, hvor atomkraftværkerne står eller har stået. Også i Landdagen i Kiel har der været modstand mod at placere affaldet lige op ad den dansk-tyske grænse.
- Jeg vil kraftigt advare miljøminister Jan Phillip Albrecht imod at læsse radioaktivt byggeaffald af et stenkast fra Danmark. Danskerne har i over 60 år konsekvent afvist a-kraft . Albrecht risikerer en alvorlig krænkelse af det gode dansk-tyske naboskab, vi igennem årtier har opbygget i grænselandet, lyder det fra Christian Dirschauser, SSW's miljøpolitiske ordfører i Landdagen.
I Frøslev har Allan Greve et håb om, hvad der skal ske, inden affaldet ender på affaldspladsen i Harrislee.
- Allerhelst ville jeg håbe, at man droppede planerne om at deponere den slags affald i min baghave. Alternativt ville jeg håbe, at der var en dialog, hvor man involverede alle berørte parter på begge sider af grænsen, siger Allan Greve.
