Alarm afblæst: Der er ikke længere fare ved røg fra plastikbrand

Der er ikke længere nogen fare for at indånde farlig røg fra den voldsomme brand på en plastikvirksomhed i Tinglev.

- Røgfanen driver nu ind over nogle marker i 80 til 100 hundrede meters højde, så der er ikke længere nogen fare for mennesker. Derfor har vi afblæst vores advarsel om giftig røg, oplyser indsatsleder Jens Gorritzen, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Branden udviklede så kraftig røg, at beboere i området mandag aften blev opfordret til at lukke vinduerne og holde sig indendørs. Den kraftige røg fik også Banedanmark til at indstille togdriften mellem Tinglev og Sønderborg i flere timer mandag aften.

quote

Vi har ingen meldinger om, at beboere i området har følt sig utilpasse på grund af røgen.

Jens Gorritzen, indsatsleder, Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Vi har ingen meldinger om, at beboere i området har følt sig utilpasse på grund af røgen, så ingen mennesker er kommet noget til, oplyser indsatsleder Jens Gorritzen, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Tirsdag formiddag kan man stadig lugte brandrøgen langt væk. Brandvæsenet i Flensborg har på Tvitter oplyst byens borgere om, at røglugt i Flensborg skyldes branden i Tinglev:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Branden opstod i en hal fyldt med plastikmateriale. Virksomheden Polyloop ApS genanvender blandt andet hård plast, granulat og ruller af folie, og det er de materialer, der har medført den giftige røg. Politiet har endnu ikke noget bud på, hvordan branden er opstået.

Se mere på LocalEyes.dk

Branden bredte sig til to nabobygninger, der rummede to andre virksomheder. Begge bygninger er brændt ned, oplyser politiets indsatsleder på stedet.

Efterslukningsarbejdet ventes først helt afsluttet i løbet af tirsdag eftermiddag.