Amatørarkæolog finder sjældent Danefæ på Hærvejen

I marts måned var amatørarkæolog Mogens G. Hansen på metaldetektor jagt samen med en ven i et område på Hærvejen nord for Padborg. Han ledte egentlig efter spor fra Slaget ved Bov i 1848, da hans metaldetektor gav udslag og afslørede, at jorden gemte på noget helt særligt.

Mogens G. Hansen troede først det var en kæmpe knap, han havde fundet. Men da han havde fået fjernet jorden på den, viste der sig noget helt andet.

Han havde fundet var et meget sjældent segl eller en såkaldt seglstampe med indskriften: SECRETUM KAROL I LUNDENSIS ARCHIEBISCOP.

Hans latinkyndige detektorven ledte ham på sporet af seglets ejermand, og Museum Sønderjylland og Nationalmuseet bekræftede mistanken:

Han havde fundet ærkebiskop i Lunds stift Karl Eriksens segl fra 1300-tallet. Og ikke bare hans embedssegl, men hans personlige segl - datidens svar på en underskrift eller digital signatur.

Seglets motiv er Skt. Laurentius, som blev brændt på en rist som en af kirkens tidlige martyrer, og var værnehelgen for Lund domkirke og hele Lund stift.

Karl Eriksen var ærkebiskop i Lund fra 1325-1334, og havde en finger med i spillet, da kong Christoffer II blev vippet af tronen. Nu er hans personlige segl blevet fundet ved Hærvejen nær Padborg.

Nu ligger seglet på Museum Sønderjylland, og vil blive erklæret for danefæ på Nationalmuseet.

Mogens G. Hansen er stolt af fundet og kalder det for et af højdepunkterne i de fire år, han har gået med metaldetektor.

-Det har jo ikke tilhørt hr. hvem-som-helst. Ærkebiskopper og konger var den tids superstjerner - det bliver næsten ikke bedre. Jeg synes, det er sjovt at finde en genstand, der er 700 år gammel, og så faktisk vide præcis, hvem den har tilhørt, siger den 34-årige amatørarkæolog til Nationalmuseets

Overinspektør Lennart S. Madsen fra Museum Sønderjylland ? Arkæologi Haderslev bekræfter, at det er et helt særligt fund.

-Ærkebiskoppens personlige segl er et eksempel på en af de få gange, hvor vi kan knytte en genstand til ét ganske bestemt og endda historisk kendt menneske og på den måde sætte genstanden og mennesket ind i en sammenhæng. Det er nemmere, når vi kommer længere op i tiden, men når vi er helt tilbage i 1300-tallet, er det ikke ret almindeligt, siger han.

 

Brugen af Seglstamper:

  • Man begyndte at bruge seglstamper i slutningen 1000-tallet.
  • I begyndelsen var det kun meget højtstående personer, der havde et segl, men op gennem middelalderen blev de mere og mere almindelige.
  • I middelalderen prægede man i voks. Senere hen brugte man lak.
  • Efter middelalderen blev underskriften mere og mere udbredt, og lak-segl blev i højere grad brugt til at forsegle et dokument, så man kunne se, at for eksempel et brev ikke var blevet læst.
  • Segl bliver stadig brugt den dag i dag.