Atter mistænkelig brand i Aabenraa

Klokken 19 minutter over 2 i nat opdagede forbipasserende, at en bygning på ringriderpladsen i Aabenraa  stod i flammer.

Bygningen bruges i det daglige af Danmarks Civile Hundeførerforening DCH og af Ringriderforeningen i Aabenraa, som kontor ved den årlige store ringridning. Det frivillige brandværn var hurtigt fremme, men træbygningen kunne ikke reddes. Hele tagkonstruktionen og halvdelen af resten af huset er totalt udbrændt.

Den nedbrændte bygning ligger  lige over for kolonihaveforeningen Hjelmhaverne, hvor der de seneste måneder har været otte påsatte brande.

- Vi betragter branden som i høj grad mistænkelig og arbejder fra en teori om, at den er påsat. Vi kan ikke gøre andet, når vi ved, at der i forvejen har været otte påsatte brande i området, siger vagtchef Michael skaarup hos Syd- og Søndrjyllands Politi til TV SYD.

Allerede i dag vil politiet starte de tekniske undersøgelser på brandstedet.