Bevæbnet politi i gang med stor anholdelses-aktion

Syd- og Sønderjyllands Politi har kort efter klokken 21 torsdag aften bekræftet, at de er i gang med en anholdelsesaktion i Aabenraas kriminelle miljø.

Syd- og Sønderjylland Politi er torsdag aften i gang med en større aktion i Aabenraa.

Først efter flere timers forløb har politiet officielt bekræftet, at de er i færd med en anholdelsesaktion i det kriminelle miljø i Aabenraa.

Det fremgår af optagelser fra localeyes.dk, at aktionen foregår i kvarteret omkring gaderne Blegen og Toften. 

De seneste billeder viser, at politiet bevogter en gruppe anholdte, der sidder på fortovet. 
De seneste billeder viser, at politiet bevogter en gruppe anholdte, der sidder på fortovet. 
Foto: Localeyes.dk

Se mere på LocalEyes.dk

- Vi er til stede i Aabenraa. Derudover kan jeg og vil jeg ingenting sige. Følg med på Twitter, sagde Helle Lundberg, kommunikationsrådgiver ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD kort før, at det netop på Twitter blev oplyst, at der er tale om en anholdelsesaktion.

Politiet har været talstærkt til stede i adskillige timer, hvor biler i området er blevet stoppet og undersøgt af bevæbnede betjente.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.