Play

Bianca skal ikke længere passe sin søn - overlæge bekymret over kommunes beslutning

Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Siden 2021 har Bianca Lock Christiansen været på tabt arbejdsfortjeneste, men selvom hendes søn sidenhen har fået flere diagnoser, og en overlæge har udtrykt sin bekymring, har kommunen valgt at stoppe ydelsen.

Malthe er ti år gammel, og når du møder ham, virker han som en hvilken som helst anden dreng.

Men det er han ikke. Han går i skole blot tre gange to timer i ugen, og han har altid sin mor med sig.

Ikke kun i de få timer han er i skole, men også derhjemme er en af hans forældre altid i nærheden.

Sådan har det været de seneste tre år, hvor Bianca Lock Christiansen har været på tabt arbejdsfortjeneste, fordi det i 2021 blev vurderet, at hendes søn havde en varig funktionsnedsættelse, der var indgribende i hans hverdag og dermed i målgruppen for handicapkompenserende ydelser.

Malthes funktion er betydelig, kronisk, varig og indgribende i Malthes hverdag. Jeg kan kun derfor udtrykke min bekymring, hvis moderens tabte arbejdsfortjeneste pludseligt ophører

Uddrag fra mail fra overlæge på OUH.

Sidenhen er han både diagnosticeret med infantil autisme, abnorm separationsangst og en søvnforstyrrelse, så listen af diagnoser nu er på 14.

- Han er afhængig af, at jeg er der sammen med ham, så vi undgår for mange nedsmeltninger. Det er ikke, fordi han ikke vil, men han kan ikke, fortæller Bianca Lock Christiansen.

Tabt arbejdsfortjeneste

Målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste

Tabt arbejdsfortjeneste gives til familier med børn og unge op til 18 år, hvor barnet eller den unge har:

  • betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

  • en indgribende, kronisk eller langvarig lidelse.

Betingelser for at modtage tabt arbejdsfortjeneste

Det er en betingelse, at det er en nødvendig følge af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er en af forældrene, som varetager den opgave.

Det kan for eksempel være, fordi barnet eller den unge:

  • har et stort behov for pleje, overvågning og tilsyn

  • skal deltage i mange behandlinger og undersøgelser

  • har en sygdom, der gør barnets tilstand meget varieret med hensyn til kræfter, smerter og anfald, og det derfor må vurderes fra dag til dag, om det kan være i dagtilbud eller skole

  • ikke kan være i et dagtilbud eller skole på grund af nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko.

For at komme i betragtning til at modtage tabt arbejdsfortjeneste skal en forælder helt eller delvist være holdt op med sin beskæftigelse for at passe barnet eller den unge i hjemmet.

Personkredsen omfatter begge forældre, selvom de ikke bor sammen, og den ene part ikke har del i forældremyndigheden.

Det er kommunen, der efter en konkret og individuel vurdering afgør, om man er berettiget til hjælpen.

Kilde: Social- og boligministeriet

Navlesnoren skal kappes

I august modtog familien en afgørelse fra Aabenraa Kommune, hvor der stod, at Bianca Lock Christiansen den 25. november ville miste sin ret til tabt arbejdsfortjeneste, da hendes søn Malthe ikke længere er i målgruppen for ydelsen.

- Jeg fik virkelig ondt i maven, for jeg synes, at det er bekymrende, at man som kommune kan træffe en afgørelse, der går stik imod, hvad der bliver beskrevet, siger Bianca Lock Christiansen.

I afgørelsen vurderer Aabenraa Kommune blandt andet, at hans funktionsnedsættelse ikke længere er "tilstrækkeligt indgribende i Malthes hverdag", og at han "har behov for mere fysisk fremmøde i skolen".

De skriver også, at skolen skal kunne rumme Malthes udfordringer, og at skolen ikke har gjort nok for at øge hans tilstedeværelse i netop skolen.

Bianca er med når Malthe er i skole. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Bianca Lock Christiansen ser ligesom skolen derimod fremgang, hvor Malthes deltagelse i skolen er blevet større med den nuværende indsats.

- Jeg læser det som om, at kommunen mener, at der skal kappes en navlesnor, og så at der skal spares penge, siger Bianca Lock Christiansen.

Journalist: Kan Aabenraa Kommune ikke have ret i, at Malthe er for knyttet til dig?

- Det vil de jo gerne have, men det tænker jeg ikke. Jeg har også en datter, som kan alt selv, og de er vidt forskellige. Så jeg tænker ikke, at det er opdragelsen eller mig, der har gjort noget forkert, men hans funktionsnedsættelse, forklarer hun.

Højtspecialiseret patient

I sagen har Aabenraa Kommune indsamlet dokumenter og input fra Malthes læger, afholdt samtaler med skolen og fået en vurdering fra kommunens PPR.

I sidstnævnte står der blandt andet, at en skolegang uden hans mor "vil kunne opleves som et overgreb og føre til mere psykisk mistrivsel og en forværret tilstand", hvis ikke der tages de rigtige hensyn.

Når Bianca Lock Christiansen kigger dokumenterne og udtalelserne igennem, kan hun ikke begribe, at det er de samme dokumenter, som kommunen har kigget på.

Malthe har siden han var helt lille været hyppigt på hospitalet. Her i forbindelse med en operation for en medfødt hjertefejl. Foto: Privat foto

Af Børne- og ungdomspsykiatrien beskrives Malthe som en "højtspecialiseret patient" og hans neurolog gennem mange år, som er overlæge på Odense Universitetshospital, har efter, at Bianca Lock Christianen gjorde opmærksom på sagen, skrevet en mail, hvor der står:

- ”Malthes funktion er betydelig, kronisk, varig og indgribende i Malthes hverdag. Jeg kan kun derfor udtrykke min bekymring, hvis moderens tabte arbejdsfortjeneste pludseligt ophører.”

Malthes egen læge skriver også, at ”MLC (Malthe Lock Christiansen, red.) har en betydelig kronisk og varig psykisk og fysisk funktionsnedsættelse” og at ”Der er tidligere forsøgt fuldt skema med det resultat, at MLC brød sammen.”

Derudover skriver skolen, som Malthe går på, at "på nuværende tidspunkt kan Malthe ikke rumme mere skole end det, han allerede deltager i."

- Det siger jo alt og er jo det, vi prøver at forklare kommunen, mener Bianca Lock Christiansen.

Kommunens svar

Familien har haft et længere forløb med Aabenraa Kommune, hvor det første gang i 2022 blev vurderet af kommunen, at Malthe var uden for målgruppen for handicapkompenserende ydelser i en sag om merudgifter.

Dengang afgjorde Ankestyrelsen sagen til familiens fordel efter en klage fra familien.

I forløbet har Bianca Lock Christiansen hyret en privat socialrådgiver til at tage kampen mod kommunen. Hun oplever tit i sit arbejde, at kommunerne har svært ved målgruppevurderinger.

- Jeg har sjældent set så godt en belyst sag, og at vi ud fra det kan være så uenige, det er mig en gåde, siger Emilie Gade, der primært beskæftiger sig med sager om tabt arbejdsfortjeneste.

Sidste år fulgte vi på TV SYD Bianca og Malthe en af de få dag om ugen, hvor han er i skole.

Aabenraa Kommunes Børne- og Familiechef, Per Schmidt Hansen kan ikke kommentere på den konkrete sag, men forklarer, at man i kommunen indhenter forskellige oplysninger fra fagpersoner og parter i en given sag, og at det derfra er kommunens opgave at sortere i informationerne.

-  Vi skal kigge på et samlet billede. Hvis det handler om temaer som handicap, og der er læger, der følger borgeren, så betyder de vurderinger relativt meget, siger han.

Han understreger desuden, at der ikke må være økonomiske interesser, der bliver styrende, når der skal tages en vurdering i en sag.

- Det er vores fokus, at alle børn i kommunen får en god og sund opvækst. Vi har en økonomisk ramme, men afsættet er, at vi skal finde frem til det rette i forhold til børnene. I et konkret tilfælde, hvor der er et barn, der har et behov, spiller økonomien en mindre rolle, lyder det fra Per Schmidt Hansen.

Barnets lov §87

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste

Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet eller den unge passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet eller den unge.

Journalist: Kan kommunen ikke have en pointe i, at der skal noget nyt til at ændre på Malthes udvikling?

- Det er da en mulighed, men jeg tænker, at hvis vi ændrer på det her, så får vi en dreng, der falder fuldstændig ned mellem to stole og skal samles op igen. Det er der ingen tvivl om, for det er så velbeskrevet, hvordan han har det, siger Bianca Lock Christiansen.

- Det ér svært at se, siger Bianca Lock Christiansen om sin søns funktionsnedsættelse. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Familien har klaget over sagen til Ankestyrelsen, der på nuværende tidspunkt er ved at vurdere sagen. Bianca Lock Christiansen er fortsat på tabt arbejdsfortjeneste, indtil afgørelsen er klar.

Forhold dig roligt og nyd oplevelsen, hvis du ser en ulv

Foto: Heidi Birgitte Ida Dalgaard Clemmesen
Udgivet

I 2012 var det en sensation, da der blev set en ulv, nu er der flere end 50, og de dukker op flere steder. Det bedste, man kan gøre, er at forholde sig roligt, hvis du pludselig står overfor én.

Bevar roen, hav respekt og observer på afstand. Sådan lyder grundopskriften, hvis du en dag skulle stå overfor en ulv i det fri.

- Hvis man kan finde ro i det, skal man også føle sig lidt heldig, for det er ikke det mest almindelige at se en ulv tæt på, siger Kim Skalborg Simonsen, biolog hos Givskud Zoo.

Ifølge Kim Skalborg Sørensen, der er biolog hos Givskud Zoo, er der ingen grund til at blive bange eller gå i panik, for ulvene har slet ikke lyst til at møde os mennesker. Video: Heidi Birgitte Ida Dalgaard Clemmesen, tvSyd

Der er ingen grund til at blive bange eller gå i panik, for ulvene har slet ikke lyst til at møde os mennesker.

I Oksbøl har de netop spottet ulve i et boligkvarter, men det er hverken unormalt eller farligt.

- Det er ikke et sted, de er søgt hen, det er fordi, de ikke har en indbygget GPS. De har færdes i området i løbet af aftenen, og så har de taget en vej, der var energibesparende, siger Kent Olsen, Videnskabelig chef og seniorforsker ved Naturhistorisk Museum, Aarhus.

Find roen og føl dig heldig

Løber man ind i en ulv, så skal man holde afstand til den, men man må også godt tage sig tid til at nyde synet.

- Al viden og statistik viser, at de ikke ser os som mad, at de ikke har nogen direkte interesse i os, og at det langt overvejende vil være ulven, der synes, at vi er de mest farlige og skynde sig væk, siger Kim Skalborg Simonsen, biolog hos Givskud Zoo.

Og så er det faktisk ikke en dum idé at hive kameraet frem og forevige dit møde med en ulv.

- Det er en god idé at tage en video af det møde, så vi får dokumentation for hændelserne og ulvens adfærd. Vi ser altid, at de vender om og går væk, og det er deres naturlige og ønskelige adfærd, siger Kent Olsen.

Han opfordrer til, at man ikke følger efter dyret eller er decideret opsøgende, da ulvene af sig selv nok skal søge væk.

- Det er en klar opfordring, at man ikke sætter sig i sin bil og kører efter dem. Det er simpelthen ikke i ulvenes interesse, og de har ikke brug for hjælp til at finde ud af byen igen. Man tvinger ulvene til at tage nogle uhensigtsmæssige beslutninger, hvor man gør mere skade end gavn, siger han.

Ulvene i Oksbøl har formentlig været hvalpe fra et kendt ulvepar i området, og de har lige nu ramt teenage-alderen, hvilket gør, at de begynder at strejfe rundt alene eller i søskendegrupper, og derfor kan ende steder som i byerne.

Ikke naturligt

Når ulvene kommer ind i byerne, er det altså ikke planlagt, men fordi de tilfældigt ender der. For eksempel fordi de ikke kender området så godt.

- Vi har gentagne gange oplevet det i Jylland, og det er ikke usædvanligt, at ulvene følger naturlige ledelinjer i landskabet og lader sig guide ind i nærheden at mindre byer eller anden infrastruktur, siger Kent Olsen.

Oksbøl ligger med meget natur, og derfor er der ikke langt fra skov til by, hvis ulvene spotter en vej eller sti, der er let for dem at bruge.

- Vi skal som mennesker gøre, som vi hidtil har gjort. Vi behøver ikke ændre vores adfærd, siger han.

Han har set nogle videoer, hvor ulvene løber i galop, har halen mellem benene og ørene bagud, hvilket viser, at ulvene er stressede og gør alt, hvad de kan for at komme væk fra den situation, de uforvarende er endt i i villakvarteret i udkanten af Oksbøl.

Møder man en ulv, og man har en hund eller et barn med, er der heller ingen grund til stor bekymring, men man kan tage sine forholdsregler.

- Står man med en lille hund, kan man tage den ind til sig, for den kan godt være mere interessant, end vi er. Det er lidt det samme med børn, de skal ikke løbe hen til den, men stå lige så stille og kigge på ulven, så kan der ikke ske noget som helst. Det ville være yderst usædvanligt, siger Kim Skalborg Simonsen, biolog hos Givskud Zoo.

Store hvalpekuld

I 2024 blev der født 38 hvalpe, og man antager, at de fleste stadig er i live. Derudover estimerer Naturhistorisk Museum i Aarhus, at der er mellem 22 og 42 voksne ulve i Danmark.

- De føder hvalpe hvert år, så når et par har fundet sammen og har fået hvalpe første gang, kører det som en småkagefabrik, siger Kent Olsen.

Derfor vil vi kunne forvente, at ulvebestanden stiger over de kommende år, men kurven vil også flade ud igen.

- Ulve regulerer deres kuldstørrelse i forhold til, hvor meget arbejde der skal lægges i at finde føde til hvalpene. Derfor ser vi relativt mange eksempler i Danmark, hvor parret får otte hvalpe og ikke de gennemsnitlige fem til seks hvalpe, siger seniorforskeren.

Der er lige nu god plads til at få hvalpe, og hvis der ikke er en overdødelighed, så regner de med, at bestanden vokser med omtrent 30 procent om året.

- Det vil vare, indtil de bedsteegnede levesteder er fyldte. Så forventer vi, at vækstraten kommer til at falde, og det varer nogle år endnu, siger han.

Ejner var fanget mellem to forsikringsselskaber - nu er der en løsning på vej

Ejner Vinter ser frem til, at folkepensionen ikke ender op i skadesomkostninger efter en mangelfuld tildækning af tag. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Ejner Vinter blev fanget mellem to forsikringsselskaber, men nu er der nyt i sagen, hvor håndværkernes forsikring tilbyder hjælp.

Siden nytårsaften har Ejner Vinter kæmpet en kamp for sit hus og sit ve og vel. Det gamle asbesttag var pillet af huset, og et lag af plast skulle sikre mod regnen. Dog lod nytårsstormen hånt om plastikken, hvilket resulterede i store vandskader i de følgende regnvejrsdage.

Siden da har Ejner Vinter været fanget mellem forsikringsselskaber. Hans eget, Tryg Forsikring, mente ikke, at selskabet skulle dække skaden, og indtil nu, mente håndværkernes forsikringsselskab, Købstædernes Forsikring, heller ikke, at de havde erstatningspligten.

Mandag eftermiddag, 20 dage efter stormen, fik Ejner Vinter dog hjælpen sendt til indbakken.

"Ud fra de oplysninger, vi har fået, kan vi anerkende erstatningspligten, og vi vil betale skaden - med forbehold for kravets størrelse og indhold." Sådan skriver Købstædernes Forsikring til Ejner Vinter.

- Det var en ganske dejlig besked. Men jeg må sige, at den har været længe undervejs. Jeg frygter, at ikke alle har viljen til at kæmpe sådan en kamp, fortæller Ejner Vinter.

Han kan i øjeblikket kigge på drivvåde vægge. Det håber han, der snart kommer en ende på.

- Jeg vil sige, at der er faldet en sten fra mit hjerte. Nu sker der noget. Men nu må vi se, hvor meget der bliver dækket. Jeg håber, at vi får løst problemet, så vi mere eller mindre alle mand slipper af med problemet, siger han.

Købstædernes Forsikring tilbyder betaling

Efter tvSyd lavede optagelserne med Ejner Vinter, har Købstædernes Forsikring haft en af deres taksatorer ude og besigtige skaderne. De har konkluderet, at deres kundes indsats har været mangelfuld, og at de dermed påtager sig erstatningspligten.

- Vi har lavet en ny, samlet vurdering. Ud fra den første beskrivelse fra vores kunde, fandt vi ikke noget kritisabelt. Alligevel havde vi fredag en mand ude og kigge på ejendommen. Ud fra de nye oplysninger har vi kigget på sagen igen og har til formiddag konkluderet, at vi har erstatningspligten, forklarer Morten Fruergaard, der er skadesdirektør hos Købstædernes Forsikring.

Desuden har forsikringsselskabet ros til Ejner Vinter, som de mener, har gjort alt hvad han kunne i situationen. De 20 dages slid går derfor ikke ubemærket hen.

- Der er ingen tvivl om, at det har været lang tid at gå i de forhold. Vi har ventet på svar fra eksterne kilder og fra vores kunde. Derfor har det været ude af vores kontrol. Jeg ville dog ønske, at vi havde været derude tidligere, fortæller Morten Fruergaard.

Hvad angår forsikringsselskabets forbehold overfor kravets størrelse og indhold, så er det en standard skrivelse, fortæller Morten Fruergaard.

- Han vil blive stillet, som hvis skaden ikke var sket. Altså beror det på en konkret vurdering, som vi nu skal have lavet, forklarer han.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com