Borgmester frygter for varigheden af tysk grænsekontrol
Aabenraa Kommunes borgmester frygter effekten og varigheden af den tyske grænsekontrol.
Fra mandag og seks måneder frem indfører Tyskland grænsekontrol til Danmark og alle øvrige nabolande.
Derfor er Aabenraa Kommunes borgmester, Jan Riber Jakobsen (K), troppet op ved Frøslev-grænseovergang.
- Jeg frygter, at den bliver lige så midlertidig som den danske, så det varer mange år, siger han.
Han håber, at den tyske grænsekontrol bliver kortvarig og ikke i nærheden af lige som lang som den danske midlertidige kontrol, som blev indført i 2016.
Gener for de mange krydsende bilister
- Det, der har mit fokus, er selvfølgelig, at vi har en fri tilgængelighed hen over grænsen her i grænseregionen, siger han.
Jan Riber Jakobsen fortæller, at der i Aabenraa Kommune er omkring 400 medarbejdere, der bor på den tyske side af grænsen.
De medarbejdere vil han rigtig gerne både have på arbejde og hjem igen uden problemer eller forsinkelser.
Den danske grænsekontrol alene har skabt gener for de, der krydser den dansk/tyske grænse hver dag.
- Det har til tider givet kø, og det har en en kontant afregning til det danske erhverv, for hvis de holder i kø, kan de komme frem med deres varer, siger borgmester Jan Riber Jakobsen.
Derfor frygter han, hvad grænsekontrol på hver sin side af grænsen vil få af betydning.