TV der bevæger dig

Bortførte eks-kone til Tyskland

En 42-årig mand, som bortførte sin eks-kone ved Rødekro og kørte hende til Tyskland, er blevet fængslet i fire uger.

Den 42-årige mand blev anholdt uden dramatik på rastepladsen ved Hylkedal nær Kolding.

Kvinden blev først befriet torsdag formiddag, da manden blev anholdt på rastepladsen Hylkedal ved Kolding.

Kvinden, som også er 42 år, blev bortført ved 17-tiden onsdag nær Rødekro. Hun er blevet udsat for vold og blev bortført til Tyskland.

Anholdt uden dramatik

Torsdag formiddag blev manden observeret i sin bil på motorvejen ved Kolding. Sydøstjyllands Politi blev alarmeret - og kl. 10.15 blev manden anholdt uden dramatik på rastepladsen Hylkedal.

Kvinden var med i bilen. Hun lev kørt til undersøgelse på sygehuset. Hun havde skader efter vold.

Vil lukke dørene

Manden fremstilles i grundlovsforhør i Sønderborg kl. 10. Politiet vil - af hensyn til efterforskningen - begære dørlukning.

Vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi kan derfor ikke komme med yderligere oplysninger. Bl.a. kan han ikke udtale sig om motivet til bortførelsen.

Den 42-årige mand sigtes for frihedsberøvelse og vold.

Mest sete på tvsyd.dk