Chauffør lavede mad i lastbilens førerhus - så eksploderede gasblusset

En 51-årige mand er alvorligt forbrændt, efter et gasblus eksploderede.

En lastbilchauffør var tirsdag aften i gang med at lave mad i førerhuset på en lastbil, da gasblusset pludselig eksploderede.

Det oplyser vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den 51-årige mand blev alvorligt forbrændt på hænder, arme og i ansigtet og blev straks fløjet til brandsårsafdelingen på et tysk hospital lige syd for grænsen.

Lastbilen var parkeret på Industrivej i Padborg. 

Klik her og se mere på Localeyes.dk

Video: LocalEyes