Christina fra Sydslesvig føler sig pæredansk, men kan ikke blive dansk statsborger

Den 15. juni 2020 - den dag hvor hele Danmark fejrede 100-året for genforeningen, kom afslaget i Christina Jacobsens e-boks. Selvom hun har gået i dansk børnehave, dansk folkeskole og taget dansk studentereksamen, er hun - ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet - ikke dansk nok til at få det danske pas.

 

Af: Ole Møller

Når Christina Jacobsen taler om afslaget, fornemmer man tydeligt, at hun både er skuffet og indigneret. 

Tre måneder i den 32-årige sydslesvigers liv er blevet udslagsgivende for, at hun i dag ikke kan få papir på sin danske opvækt og tilknytning. Hun kan ikke få dansk statsborgerskab.

Altid været en del af mindretallet

Christina Jacobsen er født i en lille landsby i nærheden af Niebøl i Tyskland.  Hendes stamtræ viser, at familien i generationer har været tilknyttet det danske mindretal, og hele opvæksten har været dansk lige fra børnehave til student.

De sidste 13 år har hun boet i Danmark. Hun har taget en videregående uddannelse i Aarhus og bor i dag i Kollund på den danske side af Flensborg Fjord.

Men ifølge afslaget fra Udlændinge- og Integrationsministeriet opfylder Christina Jacobsen ikke de krav, der er gældende for dansksindede sydslesvigere, der bor i Danmark.

- Man føler sig trådt over tæerne. Netop på genforeningsdagen, hvor hele Danmark fejrer, og  Mette Frederiksen møder op få kilometer fra min bopæl.

Christina Jacobsen

00:32 Luk video

Årsagen til afslaget er, at hun som 19-årig i tre måneder boede hos sine forældre i Sydslesvig, hvor hun ikke var medlem af en mindretals-forening.

Det var en periode, hvor økonomien var stram, og hvor hun sparede penge op, inden hun skulle flytte til Danmark for at uddanne sig.

Det er de måneder, der nu betyder, at hun nu 13 år efter får afslag på at blive dansk statsborger.

For selvom det er mange år siden, er det fortsat et krav, at dansksindede sydslesvigere skal dokumentere, at de som voksen har været medlem af en mindretals-forening, hvis de vil være danske statsborgere.

Afslaget på Christina Jacobsens ansøgning dukkede op i hendes e-boks den 15. juni. Samme dag som Genforeningen blev fejret.

 

- De skriver, at jeg kan søge igen på et senere tidspunkt. Jeg kan også tage indfødtsretsprøven, men det giver jo ingen mening, når jeg har en dansk studentereksamen.

Christina Jacobsen

Christina Jacobsen blev student her på Duborgskolen i Flensborg i 2007.

Ikke det eneste tilfælde

Christina Jacobsen er ikke den eneste sydslesviger, der har fået afslag med samme begrundelse.

Jens A. Christiansen, der er generalsekretær for Sydslesvigsk Forening kender også problematikken. Han har tidligere været i kontakt med Folketingets Sydslesvigudvalg for at få reglerne ændret.

- Det er helt urimeligt, at bare fordi man i en kort periode ikke er medlem af en mindretals- forening, så kan man ikke blive dansk statsboger. Det afgørende må være, at man har fuld dansk skolegang og dermed er en integreret del af mindretallet.

Jens A. Christiansen, generalsekretær, Sydslesvigsk Forening

Flyt tilbage til Tyskland og bliv dansk statsborger 

Christina Jacobsen håber, at hendes sag nu kan være med til, at der igen bliver set på den indfødsretsaftale, der gælder for dansksindede sydslesvigere, der bor i Danmark.

For som det er nu, kan hun ikke blive dansk statsborger, så længe hun bor i Kollund

Men det paradoksale er, at hvis hun i stedet vælger at flytte over på den tyske side af Flensborg Fjord, gælder der andre regler for dansksindede sydslesvigere.

Og her har Christina Jacobsen, med sin danske afstamning, sin danske skolegang og sit mangeårige ophold i Danmark, ingen problemer med at opfylde de krav som Udlændinge- og Integrationsministeriet stiller.

Og så kan Christina Jacobsen godt blive dansk statsborger.

Fra hjemmet i Kollund kan Christina Jacobsen se lige over til Flensborg

 

- Hvor hører jeg egentlig til. Jeg er åbenbart ikke dansk nok til at blive dansker.

Christina Jacobsen

Minister er klar til at se på reglerne

Udlændinge- og integrationsminister Mathias Tesfaye vil nu, på bagrund af sagen med Christina Jacobsen, se nærmere på de regler, der gælder for de sydslevigere, der bor i Danmark.

- Vi er nødt til at have nogle regler, der gør at folk ikke ender i hendes situation, og hvor vi faktisk giver statsborgerskab til folk, der er en del af det danske mindretal. 

Det får i hvert fald mig til at tænke, at reglerne skal laves om, siger han til TV SYD.