Brandvæsenet blev tilkaldt søndag aften. Der var ild i en affaldscontainer ved Gennerhallen. Brandvæsenet slukkede ilden og tømte tøjposer ud af containeren og slukkede gløder i tøjet.
- Der skete mindre skade på containeren, siger Jan Edelmann-Nielsen fra Røde Kors-afdelingen i Aabenraa. Også tøjet i containeren skal kasseres, fordi det lugter af røg.
Han er ansvarlig for genbrugsdelen i Røde Kors. Men hverkan han eller den lokale afdelingsleder, Gitte Jarlnæs, var mandag formiddag orienteret om branden.
Politiet er ikke umiddelbart blandet ind i branden, som kun Beredskabsstytrelsen i Sønderjylland har tweetet om. Beredskabsstyrelsen anfører, at hvis branden er antændt af fyrværkeri, så er det er overtrædelse af reglerne om fyrværkeri.
- Det ser ud, som om branden er opstået i affaldscontaineren, og så har bredt sig til vores tøjcontainer, siger Jan Edelmann-Nielsen til TV SYD. Det kan godt være fyrværkeri, men måske er det gløder, der er smidt ud, som har startet branden.
Se flere videoer fra local eyes her