TV der bevæger dig

Demonstration for åbne grænser

Søndag var der demonstration for åbne grænser og imod vildsvinehegnet.

Søndag var der demonstration for åbne grænser og imod vildsvinehegnet. Foto: Karsten Sörensen

1 af 3

Omkring 70 mennesker fra både Danmark og Tyskland demonstrerede søndag imod det planlagte vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse og for åbne grænser imellem de to nabolande.

Demonstrationen var arrangeret af partiet Alternativet fra Aabenraa

- Jeg har ikke hørt noget videnskabeligt argument for hegnet. Det er ren symbolpolitik, og der er stor modstand mod hegnet, har Karin Rohr Genz fra Alternativet tidligere sagt til JydskeVestkysten.

I et opslag på Facebook begrundes demonstrationen med, at fremtiden i den sydlige del af Danmark er afhængig af et velfungerende grænseoverskridende samarbejde.

Søndagens tre timer lange demonstration krydsede grænsen flere gange i området omkring Padborg.