Demonstrationer forløb fredeligt

De over 400 deltagere i lørdagens to flygtningedemonstrationer i Kruså gav ikke politiet nogen problemer.

Lørdag klokken 13.00 var der anmeldt både en demonstration og en moddemonstration i Kruså nær grænsen. Det hele var overstået på omkring to timer uden optræk til ballade.

- Alt foregik stille og roligt, siger Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Demonstrationen "Luk Grænsen" bestod af cirka 75 personer. Den varede kun omkring en halv time, før deltagerne spredtes igen.

Moddemonstrationen "Lad Grænsen Forblive Åben" bestod af omkring 250 personer. Demonstranterne gik ved 14-tiden ud på Flensborgvej, spadserede over grænsen og spredtes derefter.

Begge demonstrationer fandt sted i forbindelse med den flygtningestrøm, der har været over den dansk/tyske grænse de seneste dage.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Lørdagens to demonstrationer i Kruså forløb fredeligt.

Her kan du se billeder fra lørdagens demonstrationer. (Varighed: 00:27 min.)