Der mangler arbejdskraft i transportbranchen

​Transportbranchen mangler hænder. Om fem år mangler omkring 7500 uddannede lastbilchauffører i Danmark. Der vil også mangle kræfter i de understøttende brancher som logistik og spedition.

Transportbranchen mangler i den grad arbejdskraft. Om fem år mangler der omkring 7500 uddannede lastbilchauffører i Danmark, og der vil også mangle uddannede mennesker i fag som logistik og spedition.

quote

Der er ikke særlig mange, der synes, det er specielt attraktivt at være chauffør, lageroperatør eller alle mulige andre titler

Hans Christian Thordsen, uddannelseskonsulent, IBC Aabenraa

Årsagen er, at vi køber flere og flere varer på internettet, og derfor er der flere varer, der skal transporteres. 

I Padborg vil de derfor gerne have flere unge til at få øjnene op for uddannelserne i transportbranchen, og det prøvede det at gøre opmærksom på på Padborg Transport Messe her i weekenden.

- Vi vil synliggøre alle de muligheder, der faktisk er. Også indenfor transport, lager og logistik blandt andet, siger Finn Brakhage Jacobsen, der er uddannelseskonsulent på Euc Syd.

Men der er ikke mange på messen, der er på udgik efter en uddannelse.

quote

Vi kunne godt have ønsket os, der kom nogle flere og specielt unge mennesker, som er den næste generation for vores skole og dermed uddannelse

Finn Brakhage Jacobsen, uddannelseskonsulent, Euc Syd

- Vi kunne godt have ønsket os, der kom nogle flere og specielt unge mennesker, som er den næste generation for vores skole og dermed uddannelse, siger Finn Brakhage Jacobsen. 

Transportbranchen mangler dansk arbejdskraft, men branchen erkender også, det kan være svært at lokke de unge til.

- Problemet er, at det ikke er så attraktivt med de titler, man har indenfor branchen. Der er ikke særlig mange, der synes, det er specielt attraktivt at være chauffør, lageroperatør eller alle mulige andre titler, siger Hans Christian Thordsen, der er uddannelseskonsulent hos IBC i Aabenraa.