Det går strygende for Sydbank

Sydbank har netop offentliggjort regnskabet for årets første ni måneder. Danmarks fjerdestørste bank, der har hjemsted i Aabenraa, er tilfreds med resultatet, der får banken til at hæve forventningerne til hele 2010.

? Med dette regnskab fortsætter vi de gode takter fra første halvdel af 2010, og vi ser stadig en positiv udvikling i antallet af nye kunder i Sydbank. Derfor er det glædeligt, at vi nu kan opjustere forventningerne til basisresultatet før nedskrivninger for hele 2010 til 2,1-2,2 mia. kr., siger adm. direktør Karen Frøsig.

Resultatet for årets første ni måneder landede på 965 mio. kr. før skat og bidrag til Det Private Beredskab. Den samlede basisindtjening er på 3.543 mio. kr. ? det hidtil højeste i bankens 40-årige historie.
Adm. direktør Karen Frøsigs kommentarer til regnskabet:
? I en fortsat vanskelig konjunktursituation er vi tilfredse med at have skabt et resultat for årets første ni måneder på 965 mio. kr. før skat og bidrag til Det Private Beredskab.