Direktør i Sydtrafik: Det får konsekvenser for buschaufføren

Det er dybt beklageligt. Sådan siger Sydtrafiks direktør til TV SYD, efter en buschauffør valgte at køre forbi cirka 25 ventende passager.

Bussen ankom fredag eftermiddag til stoppestedet i Tinglev, og de omkring 25 børn og voksne gik hen mod døren for at stige på. Men så valgte chaufføren blot at køre forbi.

Episoden blev filmet af en af de ventende passagerer, og blev lagt på Facebook. Siden er opslaget delt og kommenteret rigtig mange gange.

En af forældrene kontaktede efterfølgende buschaufføren, men han sagde blot: - I var ikke klar.

Nu har Sydtrafiks direktør Lars Berg set klippet, og beklager hændelsen. Sydtrafik har kontaktet vognmanden, der kører for Sydtrafik, og bedt dem sørge for, det får konsekvenser for chaufføren:

Hør Sydtrafiks direktør, Lars Berg, udtale sig her.