Ekstra spor åbent ved grænsen

De fleste danskere er ved at vende tilbage til skole og arbejde efter ferien, men vores naboer syd på holder stadig ferie. Derfor har politiet lørdag formiddag åbnet et ekstra motervejsspor ved grænsen, så der ikke opstår for lange trafikkøer ind i Danmark.

Lørdag er skiftedag i i rigtigt mange sommerhuse og ferieudlejninger.

Det betyder ekstra pres på trafikken ind i Danmark, da ferien i både Tyskland og længere syd på stadig er i fuld gang, og sommerhusene i Danmark fyldte med udenlandske turister. 

quote

Det skulle gerne lette presset på trafikken ind i Danmark.

Ivan Gohr Jensen, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

Derfor har politiet åbnet et ekstra spor ved grænsen på E45 ved Padborg.

- Det skulle gerne lette presset på trafikken ind i Danmark, fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Ivan Gohr Jensen til TV SYD. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.