En 41-årig hollandsk mand har tilstået indsmugling af 60 kilo hash ved Frøslev Grænseovergang.
Manden forsøgte at komme ind i Danmark fredag den 4. september, hvor den 41-årige kom kørende i en hollandsk indregistreret personbil, der blev taget ud til kontrol af toldere fra Toldstyrelsen.
Bilen blev undersøgt af toldernes narkohunde, som opdagede, at der var gemt 60 kilo hash i bilen.
Den 41-årige mand blev derefter anholdt af betjente fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Manden blev dagen efter ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg varetægtsfængslet i knapt fire uger.
Den sigtede nægtede sig i første omgang skyldig, men har efterfølgende erkendt indsmuglingen.
Der venter nu den 41-årige et retligt efterspil.
Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest):