En ny bog om opskriften på fyldte kirker

Idag præsenterede sognepræst Jørgen Jørgensen sin nye bog med opskriften på fyldte kirker.

En fyldt kirke - det lyder i bedste fald som fiktion - i værste fald som en vittighed i manges ører.

Men det er faktisk tilfældet i Sct. Nikolaj Kirke i Aabenraa - altså ikke i dag naturligvis. I bogen "Kirke for folket" fortæller han om hvordan det er lykkedes at vende strømmen, så kirken nu er fyldt med mennesker - i en tid hvor kirker står tomme og i nogle tilfælde ligefrem lukkes.