Færdselsuheld spærrede motorvej: Ét spor er nu farbart

Motorvej E45 var spærret ved Rødekro i nordgående retning grundet et færdselsuheld. Ét spor er nu farbart.

Artiklen er opdateret, da helikopteren er fløjet, og trafikken igen kan passere forsigtigt i det ene spor.

Flere køretøjer har været involveret i et uheld på motorvej E45. En helikopter skulle hente en af de tilskadekomne, og derfor blev motorvejen spærret helt.

Nu er ét spor åben.

Politiet modtog anmeldelsen om et færdselsuheld med to køretøjer fredag klokken 20.44. Kort efter blev yderligere to køretøjer involveret, hvoraf den ene var en lastbil. De kender endnu ikke årsagen, men det kan være for at undgå vragdele, at de sidste to biler blev involveret.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Et af køretøjerne var landet på autoværnet i midten, og derfor kunne det tage længere tid, inden der blev åbnet igen.

- Autoværnet skal måske genetableres, så det kan tage længere tid at rydde op, sagde Ivan Gohr Jensen, vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Kort efter færdselsuheldet, klokken 20.58, blev der anmeldt et færdselsuheld, som spærrede Esbjergmotorvejen i vestgående retning. Der er nu åbnet igen.

 
 
Foto: presse-fotos.dk