Farvel til frivillige brandfolk

En ny beredskabsplan for Aabenraa Kommune får alvorlige konsekvenser for områdets frivillige brandværn.

Hele syv værn bliver nedlagt eller sammenlagt - det gælder blandt andet Frøslev Frivillige Brandværn, der fremover skal lægges sammen med Bov-Padborg frivillige Brandværn. En beslutning, der har fået samtlige frivillige til i protest at aflevere deres personsøger. Værnene i Hjordkær, Felsted og Kollund lukkes helt.