Fire danske verdensmestre i ost

Danske oste har igen fået fine placeringer ved verdensmesterskabet i ost. Fire førstepladser og en af dem gik til Arlas mejeri i Kruså.

Arla i Kruså laver noget så u-dansk som feta. I de sydeuropæiske lande siger man, at rigtig feta er fremstillet af fåremælk med "et stænk" gedemælk - men aldrig komælk.

Det er de danske mejerister nu ligeglade med. De har i årevis lavet feta af komælk, som ved en særlig proces bliver til en ost, der er blevet en stor eksportvare.

Fejret med lagkage

Mejeristerne i Kruså er stolte over deres VM-titel. Den blev fejret med en Othello-lagkage. De fremstiller 18.000 dansk feta om årets, og næsten det hele bliver eksporteret. Den feta, der nu har vundet, er endnu ikke i de danske butikker.

VM i ost er en stor begivenhed i staten Wisconsin i USA. Staten er mejeri-land i en sådan grad, at nummerplader fra Wisconsin reklamerer med ?Dairyland No 1? (mejeri-land nummer et). Derfor bliver der også gået seriøst til værks, når Wisconsin Cheese Makers Association inviterer til verdensmesterskaber. I år var der i alt 80 forskellige kategorier og danske oste endte altså i toppen af fire.

Tre VM'er til Bornholm

De tre øvrige VM-titler til Danmark er gået til Bornholms Andelsmejeri i Klemensker for Mycella blåskimmel-ost. Arla mejeri i Nr. Vium mellem Skjern og Herning fik et VM for sin Havarti, mens Arla i Birkum ved Odense vandt et VM for en smelteost.

- Vi har vundet hvert år, og det er imponerende, at danske oste igen formår at gøre sig bemærket i smagskampen. Vi ligger i verdenseliten, og det bliver bekræftet af udenlandske dommere i denne konkurrence, siger Sven Ålborg, der er teamleder i Landbrug & Fødevarer.

Danmark har stolte traditioner ved konkurrencen og som det eneste mejeri i verden har Bornholms andelsmejeri vundet det samlede VM i 1980, 1998 og nu igen i 2010

Feta for domstolen

Grækenland har tidligere krævet eneret på betegnelsen feta ved EF-domstolen. Grækenland krævede, at feta skulle være en beskyttet betegnelse knyttet til Grækenland, på samme måde som Parma-skinker kommer fra Italien og Champagne fra Champagne-distriktet i Frankrig.

I 1996 gav Europa-Kommissionen Grækenland medhold, men afgørelsen blev omstødt af EF-domstolen i 1999 efter klage fra bl.a. Danmark, der havde udsigt til at tabe en betydelig eksport-indtægt.

I 2005 besluttede domstolen endeligt, at kun Grækenland må benytte navnet Feta, og først i 2006 opgav Tyskland og Danmark at forfølge sagen videre.

Retten til navnet er af stor økonomisk betydning på grund af eksporten til lande i Mellemøsten.