TV der bevæger dig

Flere danskere dropper grænsehandlen

Et stigende antal danskere har droppet turen over grænsen efter slik og sodavand. Det viser en ny undersøgelse fra dataindsamlingsbureauet Norstat.

Foto: KNUD ERIK CHRISTENSEN

54 procent af danskerne tager aldrig turen over grænsen for at købe billigt ind. Det er det højeste tal siden finanskrisen slog igennem i 2008, og en stigning på to procentpoint i forhold til sidste år.

- Det giver god mening efter afgiftslettelserne og prisfaldene på øl og sodavand i Danmark. Med halvanden liter mærkesodavand til 10 kroner i danske butikker skal man være meget generet af den danske pant, hvis man kører langt for at grænsehandle, siger vicedirektør i De Samvirkende Købmænd, Claus Bøgelund Nielsen, til Flensborg Avis.

Afgifterne på sodavand blev halveret i 2013 og i begyndelsen af 2014 blev de helt afskaffet.

Ifølge Finansministeriet betyder afskaffelsen af sodavandsafgiften, at øl og sodavand for 360 millioner kroner vil blive solgt i danske butikker i stedet for tyske i 2014.

 

Undersøgelsen:

Norstat har i juli måned gennemført 1.005 internetbaserede interviews blandt et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning.
 

 

Sådan svarer de adspurgte i undersøgelsen

Hvor ofte handler du over grænsenSvar i procent
Oftere end én gang om måneden3
Hver måned2
Hver anden måned4
4-5 gange om året9
1-3 gange om året28
Aldrig/sjældnere end 1 gang om året54
Ved ikke1
Mest sete på tvsyd.dk