TV der bevæger dig

Flere lastbiler ruller ind i Danmark

5.311 lastbiler i døgnet kørte ind over den danske grænse i Danmark i 3. kvartal 2016. En udvikling, der fortæller om voksende samhandel med resten af Europa.

Trods kø og grænsekontrol triller der flere lastbiler ind over den danske grænse i Sønderjylland. Foto: Karsten Sörensen

 5.311 lastbiler i døgnet kørte ind over den danske grænse i Danmark i 3. kvartal 2016.

En udvikling, der vidner om en voksende samhandel med resten af Europa, lyder det fra vejgodstransportens brancheorganisation – ITD, der står for grænsetællingerne.

På grænsen i Sønderjylland, hvor langt størstedelen af lastbilerne kommer ind i landet, er trafikken vokset med 3,5 procent fra 3. kvartal 2015 til 3. kvartal 2016, så der bogstavelig talt god gang i hjulene hen over grænsen.