Forbud mod at besøge hashcafe

Politiet har mandag nedlagt forbud mod at besøge - eller modtage besøg - i såkaldt hashcafé i Aabenraa. Forbuddet gælder i tre måneder.

Dermed har Syd- og Sønderjyllands Politi taget det næste kampskridt for at få lukket cafeen ?4-7-20- Smokers Union?, Søndergade 11 c, st. i Aabenraa.

Trods adskillige razziaer har politiet ikke kunne stoppe det åbenlyse salg af hash i lokalerne i Søndergade. Ejeren af cafeen har sagt, at hans salg af hash sker for at få legaliseret stoffet.

Forbud mod besøgende

Politiet bruger nu en paragraf, som politiet i København har brugt fler gange mod hash-cafeer. Det drejer sig om paragraf 1 i lov nr. 471 af 7. juni 2001. Den handler om forbud mod besøgende i bestemte lokaler. Et forbud gælder i tre måneder.

Bøde eller fængsel

Både indehaveren af cafeen og gæster på stedet kan straffes. Første gang vanker der en bøde - og i gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel i indtil fire måneder.

Forbuddet er i dag blevet forkyndt for indehaveren af cafeen, og der er lavet opslag på stedet om forbuddet, oplyser leder af lokalpolitiet i Aabenraa, vicepolitiinspektør Knud Reinholdt.

Lovteksten