Oversigt

Fremmede storke er landet i tv-reden

For få minutter siden landede flere storke i reden i Smedager.

Eller rettere sagt to nye storke. Begge storke er tyske, hvilket ringmærkningen med den sorte kant afslører.

Det drejer sig formentligt om et søskendepar, fordi numrene er fortløbne. Storkenavnene er  1V296 og 1V297.

Storkene.dk er i øjeblikket i færd med at undersøge, hvor i Tyskland de stammer fra.

Clyde har været i reden siden 5. marts og forlod reden i dag ved 12.20-tiden. Godt en time før de nye storke ankom.

Følg med på TV SYDs storkekamera her.