Frygt i Aabenraa

Naboerne til oliehavnen i Aabenraa frygter det værste efter nattens udslip af 6.000 tons fiskeolie fra en olietank, der brød sammen.

En af beboerne på Lindsnakkevej øst for tankanlægget er Per Fogtmann. For et år siden opfordrede han politikerne til at komme med en beredskabs- og evakueringsplan for området.

- Heldigvis var det bare fiskeolie, der slap ud. Det kunne være gået meget værre. Tænk på at siloerne er 40 år gamle, sagde Per Fogtmann, da gik rundt i kvarteret, der er sølet til i fiskeolie.

Beboerne øst for olietankene op mod skoven er i farezonen.

Fiskeolie i haven

Gunhild og Kristian Fugl gik i dag rundt i pytter af fiskeolie i deres kolonihave. Fra haven har de fri udsigt til tankanlægget.

- Vi har fået et varsel om, hvad der kan ske. Det giver grund til at frygte det værste, siger ægteparret.

De 6.000 tons fiskeolie spredte sig i nat som en flodbølge, der væltede et træ, smadrede tre biler og oversvømmede et stort område.

Beboerne i farezonen bor op mod skoven øst for anlægget.
Beboerne i farezonen bor op mod skoven øst for anlægget.