Hash-bilist fældede sig selv

Bilist talte i håndholdt telefon og blev standset af politipatrulje. Betjentene fandt 327 gram hash i bilen.

Hvis man ikke har rent mel i posen, så er det fornuftigt at holde lav profil - hvis man vil undgå at skabe opmærksomhed hos ordensmagten.

Det glemte en bilist ved Aabenraa alt om torsdag aften, da han valgte at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen. Det bemærkede en af politiets hundepatruljer og standsede bilisten. Betjentene fik mistanke om narkokørsel og ransagede bilen. Det viste sig at være en god idé, da bilisten havde medbragt 327 gram hash i bilen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.