Hjælp politiet med at opklare røveri mod købmand

Syd- og Sønderjyllands Politi beder nu befolkningen om hjælp til at opklare røveri mod købmand i Bylderup-Bov onsdag aften.

Kort før klokken 19 onsdag aften blev Min Købmand på Bylderup-Bov Bygade udsat for røveri. En mand kom ind i forretningen med en kniv og truede sig til et mindre pengebeløb.

Derfor søger politiet nu vidner, der har set noget usædvanligt i og omkring købmandsbutikken eller i byen i løbet af onsdagen.

Gerningsmanden beskrives som 180-185 cm. høj og almindelig af bygning. Han talte dansk - muligvis med lidt accent. Under røveriet var han iført elefanthue, mørk trøje og blå joggingbukser.

Lokalpolitiet i Aabenraa kan kontaktes på telefon 1-1-4.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.