Iltsvind blomstrer op igen i Lillebælt

Det Sydfynske Øhav og det sydlige Lillebælt er blandt de områder, der er hårdest ramt af det genopblomstrede iltsvind.

Det sommerlige septembervejr med varme og ringe vind glædede mange. Men det er skidt for iltsvindet og leveforholdene for dyr og planter i de danske farvande.

Det viser årets 2. iltsvindsrapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, som dækker 21. august til 17. september.

Iltsvindet startede i år usædvanligt tidligt og voldsomt og var i Limfjorden det værste i 15 år med døde bunddyr og hummere. I løbet af august blev forholdene både der og mange andre steder dog markant bedre, da et vejrskifte gav køligere og mere blæsende vejr.

Men det er atter gået galt i takt med septembers varme og stille vejr. Det har igen skabt iltfri områder, og iltsvindet er nu lige så omfattende og kraftigt som tidligere på sommeren med iltfri områder nogle steder og frigivelse af svovlbrinte, som slår bunddyr og fisk ihjel.

De hårdest ramte områder i september var Limfjorden, Mariager Fjord, Det Sydfynske Øhav og det sydlige Lillebælt med tilstødende fjorde.

For første gang i flere år opstod der også iltsvind i for eksempel et større område i Kattegat.

- Nogle områder rammes igen og igen og er derfor vedholdende sårbare, mens et sted som Kattegat vil komme sig ret hurtigt, når vejret normaliseres, siger seniorrådgiver Jens Würgler Hansen fra DCE.

Iltsvindet topper normalt i slutningen af september og starten af oktober.

- Men skulle det stille og varme vejr vise sig at fortsætte, så vil det gøre ondt derude i farvandene, som nogle steder i forvejen er hårdt ramt i år, siger han.

Indsatsen gennem en årrække for at begrænse udledningen af næringsstoffer til vore farvande har ifølge forskerne haft effekt.

- Men der er stadigt rigelige mængder kvælstof derude, og der er også en forsinkelseseffekt, som betyder, at det generelt tager længere tid at rette op.

- Alt tyder samtidig på, at hvis vi yderligere begrænser udledningen af kvælstof, så vil vi få en positiv effekt af det i vandmiljøet, siger Jens Würgler Hansen.