Indbrudstyv til bekendelse

En 30-årig mand erkender sig i dag skyldig i at have begået omkring 30 indbrud i Aabenraa og omegn.

30 indbrud i og omkring Aabenraa - intet mindre. En ualmindeligt produktiv indbrudstyv gik i dag til bekendelse overfor politiet, og indrømmede at have begået omkring 30 indbrud i og omkring Aabenraa.

Tre af indbruddene skete i restaurant Under Sejlet i Aabenraa, hvor indehaveren af restauranten kom i besiddelse af billeder af indbrudstyven via restaurantens overvågningskameraer. Efter tre indbrud var ejeren dog så ærgerlig over de natlige besøg, at han valgte at hænge billeder op af tyven omkring restauranten og i Aabenraas gader.

Det var på grund af de billeder, gerningsmanden blev fundet. Han blev i dag fremstillet i grundlovsforhør, og er nu varetægtsfængslet.