Indsats ved tolden er helt i top

Paradoksalt nok mener Verdensbanken, at den permanente permanente toldkontrol kan forringe indsatsen.

Knapt har et flertal i Folketingets vedtaget at den permanente grænsekontrol skal vende tilbage, før den nuværende toldindsats får topkarakter.

Det er en rapport fra Verdensbanken, der konkluderer, at Danmark udfører toldarbejde i verdensklasse og advarer om, at den nye permanente toldkontrol kan forringe indsatsen eller i bedste fald være spild af penge.

Den finske professor og medforfatter af analysen Lauri Ojala siger i dag til Politiken: 

- Det er usandsynligt, at mere fysisk kontrol giver en effekt. Og de lande, der bruger mest energi på fysisk kontrol, får da også de dårligste karakterer, siger toldforskeren med henvisning til Verdensbankens rapport, der med sin gennemgang af toldindsatsen i 155 lande er den største af sin slags.

Skatteminister Peter Christensen (V) forsikrer imidlertid, at aftalen ikke vil fjerne mandskab fra den nuværende toldindsats.