Installa-hva?

20 elever fra 5. kl. på Løjt Skole er inde i en kunstnerisk installation.

De er blandt 500 børn i Aabenraa Kommune, der deltager i formidlingsprojektet Installa-hva?

De lærer om kunst lige fra Franciska Clausens firkanter og cirkler til Helle Frøsigs moderne installationer.

Noget af en mundfuld for børn, skulle man tro. Men nej. De kan rumme det hele.

Vi er på Brundlund Slot i Aabenraa. Kunstneren Bente Sonne forklarer og fortæller. Og børnene lytter faktisk.