Kamillas morder dømt for anden gang

For anden gang blev den 25-årige Samayullah Mohammad Asef onsdag kendt skyldig i at have dræbt Kamilla Hantusch fra Padborg. De var et enigt nævningeting i Vestre Landsret i Sønderborg, som kendte ham skyldig.

Den 25-årige havde anket en lignende dom fra byretten, men Vestre Landsret stadfæstede onsdag dommen fra byretten. Det oplyser anklagemyndigheden fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Kamilla Hantusch fundet dræbt ved motorvejsafkørslen Kliplev nord for Padborg sidst i juli 2014. I byretten blev kvindens ekskæreste kendt skyldig i manddrab og idømt 12 års fængsel samt permanent udvisning af Danmark efter endt afsoning. Dommen blev med det samme anket til landsretten. Det var den, han tabte onsdag.

Ankesagen begyndte ved landsretten mandag og der var afsat fem retsdage, men allerede onsdag faldt dommen. Torsdag bliver straffen udmålt.