Kanon klar til Aabenraa Havn

En helt ny 18-punds kanon affyrede i dag sit jomfru-skud på Søgårdlejrens skydebane. Kanonen er den første af fire kanoner, der skal pryde promenaden ved Aabenraa havn.

Den nye kanon er støbt i Tjekkiet som en tro kopi af en gammel kanon fra 1757.

Prøveskydningen på Søgårdlejrens skydebane skulle dels sikre, at kanonen virkede, og dels at sikre, at de, der skal bruge den, kan betjene den rigtigt.

Det første offentlige kanon-salut affyres den 1. september ud over Aabenraa havn i forbindelse med en kapsejlads anno 1855.