Kiwi sælger ud af dagligvarer

På grund af lukning kan man nu spare 20 procent på varer i mange Kiwi-butikker. Vi har samlet en liste over, hvor de er.

29 af Kiwis butikker skal omdannes til Spar og Meny, men de resterende 77 butikker lukker og holder nu   ophørsudsalg.

quote

Butikkerne vil komme til at se tomme ud efterhånden, som de nærmer sig lukning, men det vil også være her, der er de største besparelser for kunderne

Per Thau, koncerndirektør, Dagrofa

– Vi sætter priserne ned på vores varer for at få solgt ud. Butikkerne vil komme til at se tomme ud efterhånden, som de nærmer sig lukning, men det vil også være her, der er de største besparelser for kunderne, siger koncerndirektøren i Dagrofa, Per Thau til Dansk Handelsblad.

13 af de 77 Kiwi-butikker, som lukker ligger i Syd- og Sønderjylland. Butikkerne lukker, når de er tømt eller senest den første weekend i juni.

Her kan du få 20 procent på dine varer:

  • Bramming
  • Brørup
  • Lunderskov
  • Jels
  • Løjt Kirkeby
  • Haderslev
  • Vejle
  • Grindsted
  • Give
  • Løsning
  • Horsens
  • Østbirk
  • Stensballe