Kolonihavehus er stort set nedbrændt

Et kolonihavehus i Aabenraa er nedbrændt efter, at der tirsdag aften opstod en voldsom brand i det.

Tirsdag aften klokken 21.41 fik Syd- og Sønderjyllands Politi anmeldelse om en brand i et kolonihavehus i Kolonihaveforeningen Skomagermosen nr. 9 i Aabenraa. 

Ilden havde så godt fat, at brandfolkene ikke kunne stille meget op, så der var nærmest tale om en kontrolleret nedbrænding af den ene halvdel af huset
Ilden havde så godt fat, at brandfolkene ikke kunne stille meget op, så der var nærmest tale om en kontrolleret nedbrænding af den ene halvdel af huset
Foto: Thomas Hoffmann-Møller, TV SYD

- Ilden havde så godt fat, at brandfolkene ikke kunne stille meget op, så der var nærmest tale om en kontrolleret nedbrænding af den ene halvdel af huset, siger vagtchef Mads Leervad Dammark, Syd- og Sønderjyllands Politi, onsdag morgen til TV SYD.

Local Eyes var også på stedet. Se mere video på www.localeyes.dk.

quote

Ilden havde så godt fat, at brandfolkene ikke kunne stille meget op

Mads Leervad Dammark, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

Onsdag morgen er brandstedet fortsat spærret af, og nu skal politiets teknikere forsøge at finde frem til brandårsagen. Der opholdt sig ikke nogen i huset, da branden opstod.