Kom til dyrskue og spark dæk

Landbrugsrådgivning Syd og Familielandbruget sparker dæk til årets dyrskue i Aabenraa fredag og lørdag. Her handler det om rådgivning, der rykker og alle, både landmand og bybo, kan få gode råd om alt fra fra skat til skov.

Stand nr E19 er et besøg værd på det sønderjyske dyrskue i Åbenrå. Her har LRS optimeringstema, hvor økonomi og planteavl har lagt sig i selen for at fortælle om, hvordan et landbrug kan optimeres. Men ikke det hele handler om hård business.

For deltidslandmænd og landboere konkurreres om gratis skatterådgivning og mens familieudvalget bager vafler, kan både børn og voksne deltage i det levende kyllinge-lotteri.

Familielandbrugets deltidsudvalg gentager succesen med ?jeg en gård mig købe vil? og her kan nye landbrugere få gode råd om at have dyr og mark og om at starte op på landet. LRS udlodder en times gratis skatterådgivning, hvis du kommer ind i teltet og deltager i konkurrencen. Hvilke skattefordele kan man drage nytte af, når man flytter på landet og, hvad skal der til for at få jord under vingerne? Det svarer økonomikonsulenterne på. AgriTeam udstiller lokale landbrug til salg, så hvem ved, måske kommer du hjem fra dyrskue med et lille landbrug under armen eller måske er drømmen kommet lidt tættere på.