En bil fra et vagtfirma holdt i knap to uger i Persillegade i Aabenraa. Døgnet rundt. Kommunen havde bestilt vagter til at ”gå lidt rundt og holde øje” med en beboer, som ifølge en række vidner gjorde dem utrygge.

Daniel Noti bor til leje i et af kommunens rækkehuse i gaden, og han var glad for, at der i 11 dage frem til 2. september var private vagter.

- Jeg flyttede ind i juni, og der boede en mand i området, som straks gjorde mig voldsomt utryg. Jeg turde ikke at gå over til min cykel i cykelstativet eller gå ned med affald, og jeg købte en vaskemaskine, fordi jeg ikke ville risikere at møde ham i vaskekælderen. Så det var kun godt, at her var vagter i en periode, siger Daniel Noti.

Det er første gang, Aabenraa Kommune bruger vagter på denne måde, men metoden kan blive mere almindelig i de danske kommuner. Som et treårigt forsøg må kommunerne nu bruge såkaldte tryghedsvagter på kommunens område. Den mulighed bruges blandt andet i København, hvor der går kommunale vagter rundt i nattelivet.

Trussel med kniv

Den 21. august vidnede Daniel Noti i Fogedretten sammen med andre beboere. Manden mødte ikke selv op i retten.

Beboere fortalte blandt andet, at manden havde viftet gestikulerende med en kniv, kastet et cykelstativ mod en bil og brændt pap og papir af sent om aftenen uden at holde opsyn.

Også en pædagog fra Nygade Børnehave vidnede i retten og oplyste, at manden havde trukket skraldespande hen for at spærre vejen, og at han engang skabte utryghed ved at gå helt ind i børnehaven.

Fogedretten konkluderede, at især knivtruslen var "en grov tilsidesættelse” af lejeloven, så manden skulle flytte.

Koster 100.000 kroner

Derfor bestilte kommunen vagtfirmaet G4S til at beskytte beboerne og børnehaven, indtil manden var flyttet 12 dage senere. Det fortæller Jesper Juhl Kristensen, som er leder af afdelingen for Plan, Teknik & Miljø.

- Der var nogle brud på god skik og orden, som førte til, at vi måtte øge trygheden ved ejendommen for at sikre den og dem, som bor i den. Vagterne skulle observere, hvad der foregik og tilkalde assistance fra politi, hvis der blev brug for det, forklarer han.

Det er ikke hverdagskost.

- Det er første gang, at vi gør det, og der er selvfølgelig nogle overvejelser. Vi skal jo ikke tage politiets opgaver, men vi skal sikre trygheden for beboerne i vores ejendomme. Og det har vi haft brug for hjælp til, siger Jesper Juhl Kristensen.

Han oplyser, at udgiften bliver "i omegnen af 100.000 kroner", og at der både er hjemmel til at hyre vagter i lejeloven og i en lovændring, som Folketinget indførte i maj 2024.

For få politibetjente

Siden maj har en lovændring tilladt kommunerne at bruge ”tryghedsvagter”, der må sørge for ”ro og orden på et offentligt tilgængeligt sted, hvilket ellers som det klare udgangspunkt er en politimæssig opgave”.

Det sker, fordi Folketinget har lyttet til kommunerne, siger Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen.

- Jeg så helst, at politiet sørgede for tryghed, men vi kan ikke skaffe de politibetjente, som vi ønsker. Så hvis der er nogle områder, hvor borgerne er utrygge, så er det glimrende, at kommunerne kan indsætte nogle vagter. De skal være til stede og have en præventiv virkning, og de skal kunne ringe til politiet og optage fotos, så der er beviser til senere retssager, siger Preben Bang Henriksen.

Må filme uro

Vagterne kan være kommunens egne, godkendte medarbejdere eller vagter fra autoriserede vagtfirmaer. Loven siger, at tryghedsvagter kan ”henstille til personer, der forstyrrer den offentlige orden m.v. på steder, hvortil der er almindelig adgang, at stoppe den forstyrrende adfærd. Efterkommes en henstilling ikke, kan tryghedsvagter tilkalde politiet”.  

Vagterne må også filme personer for at ”dokumentere forstyrrelser af den offentlige orden m.v. eller øvrige strafbare forhold”.

TV SYD har spurgt de øvrige 13 syd- og sønderjyske kommuner, om de har benyttet sig af den nye ordning med kommunale tryghedsvagter. Seks kommuner har besvaret henvendelsen. En af dem er Haderslev Kommune, der oplyser, at de har ansat en tryghedsvagt i deres jobcenter - blandt andet til 'at sikre trygge rammer' samt eventuelle 'konfliktnedtrapningsopgaver'. Det koster kommunen 480.000 kroner om året.

De fem øvrige kommuner - Billund, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen - oplyser, at de ikke har benyttet ordningen.