Kraftigt olieudslip i Aabenraa Fjord

Politi og beredskab er torsdag middag rykket ud til et kraftigt olieudslip ved Aabenraa fjord.

Syd- og Sønderjylland Politi oplyser til TV SYD, at der er sket et større olieudslip i Aabenraa Fjord. Olien stammer formentlig fra en lækage fra en olietank på Aabenraa Havn.

Ifølge politiet er der tale om dieselolie.

Beredskabet er i øjeblikket i gang med at danne sig et overblik over situationen og går i gang med at inddæmme olien og stoppe udslippet.

Opdateret

Olien er nu inddæmmet ved hjælp af flydespærringer. Læs mere i nedenstånede artikel.