Leder efter varme sandlag

Store maskiner er i øjeblikket ved at undersøge undergrunden ved Tinglev for geotermisk energi. Undersøgelserne skal vise, om der er store varmekilder nede i jorden, som kan udnyttes til f.eks. fjernvarme.

En stor vibrator sender lydbølger ned i undergrunden. Og med 30 meter mellemrum er der sat mikrofoner, som kan opfanger lydbølgerne, som vibratoren skaber i jordlagene. Og geologerne kan ud fra målingerne tolke, hvilke jordlag undergrunden består af. F.eks. om der er varme sandlag i undergrunden.

Aabenraa-Rødekro Fjernvarme står bag de aktuelle undersøgelser.