Lene søger sin efterfølger - nu kan du overtage alternativ te-butik

Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter 13 år kan Lene Wittrup Christensen ikke længere drive sin forretning, hvor kun fleksjobbere og psykisk sårbare er ansat. Derfor leder hun efter en, som vil overtage.

En af Lene Wittrup Christensens succeshistorier er en ung pige, som kom til hende for at blive afklaret til fleksjob.

Hos forretningen ‘Vild med te’, som Lene Wittrup Christensen har drevet siden 2010, er alene fleksjobbere og psykisk sårbare mennesker ansat.

Jeg elsker det stadigvæk, så jeg vil græde min røv i laser, hvis jeg skal lukke

Lene Wittrup Christensen, fleksjobber, Vild med te

- Efter et halvt år hos mig havde den unge pige fået så meget tro på sig selv, at hun skrottede forløbet hos kommunen for at rejse til Aarhus og uddanne sig it-supporter, fortæller Lene Wittrup Christensen og tilføjer:

- Hende er jeg stolt af, og det er jeg af dem alle sammen, for selvom jeg støtter dem, så er det dem selv, der gør arbejdet.

Ansvar for eget liv

Blandt de ansatte hos forretningen i Felsted er én, som har problemer med synet. En anden har angst og depression, mens en tredje har diagnoserne PTSD og borderline.

Og så er der 55-årige Lene Wittrup Christensen, der også selv er ansat som fleksjobber.

Socialt ansvar

‘Vild med te’ er CSR-mærket, hvilket betyder, at de er en social ansvarlig virksomhed.

At tage et socialt ansvar som virksomhed handler om, at man passer på sine medarbejdere og giver en håndsrækning til de mennesker, der står udenfor arbejdsmarkedet. Det kan dreje sig om ledige, der har brug for at blive opkvalificeret, afklaret eller få en deltidsansættelse.  

Virksomheden fik i  2016 tildelt CSR-prisen af Aabenraa Kommune, som de uddeler til kommunens socialt ansvarlige virksomheder.

Og så er der 55-årige Lene Wittrup Christensen, der også selv er ansat som fleksjobber.

Hun er hypermobil, og i sit tidligere job som lægesekretær fik hun problemer med snurrende og sovende fornemmelser i sine arme og hænder, når hun sad mange timer ved tastaturet hver dag.

- Jeg ville tage ansvar for mit eget liv og finde et arbejde, som passede til min krop, fortæller hun om årsagen til, at hun begyndte at lede efter et alternativ til jobbet som sekretær.

Lene Wittrup Christensen får en masse menneskeligt ud af arbejdet med de psykisk sårbare, men det er også hårdt nogle gange, siger hun. - Man kan godt være mæt af hele tiden at skulle passe på andre, så nu skal jeg også passe på mig selv. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Ønsket var at finde et arbejde, hvor hun selv kunne tilpasse opgaverne til smerter og energiniveau fra dag til dag.

Da hun hørte om muligheden for at overtage forretningen ‘Vild med te’ i 2010, slog hun til.

- Det passede perfekt, for meget af arbejdet var at drive webshop, og det kunne jeg klare hjemmefra. Jeg kunne pakke ordrer, når jeg havde krop til det, og hvile mig i løbet af dagen, når jeg havde brug for det.

Jeg har to andre fleksjobbere til at hjælpe med at lave mit arbejde, men der er opgaver, som jeg ikke kan aflevere til de andre

Lene Wittrup Christensen, fleksjobber, Vild med te

Eneste udfordring var, at hun var tilkendt fleksjob som lægesekretær og ikke som virksomhedsejer.

Dog var hun heldig at kunne overdrage forretningen til en revisoruddannet tidligere kollega, hvormed hun selv kunne ansættes i fleksjob.

- I det daglige er han min sparringspartner, men det er mit ansvar at drive forretningen, siger Lene Wittrup Christensen.

Foruden Lene Wittrup Christensen er der fire ansatte i fleksjob, én på socialt frikort, to ungarbejder og to praktikanter. De arbejder mellem seks og ni timer i ugen. Her er Lene sammen med butiksmedhjælper Susan Ansbjerg fra Rødekro, som har diagnoserne angst og borderline. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Det er udelukkende fysisk, at Lene Wittrup Christensen ikke kan holde til arbejdet mere. Derfor søger hun en, som kunne have lyst til at overtage hendes rolle og drive forretningen.

Finder hun ikke en person med den interesse, kan hun være nødsaget til at lukke.

- Jeg elsker det stadigvæk, så jeg vil græde min røv i laser, hvis jeg skal lukke, siger hun og tilføjer:

- Både fordi der er en masse potentiale i webshoppen, men også fordi jeg ville være ked af at skulle tage meningsfuldheden fra mine ansatte. 

Butikken ligger på Gråstenvej 38A i Felsted nær Aabenraa. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

 

Storkeungerne har endnu ikke lært at flyve, og det er der en grund til

Video: Søren Pors Grundahl, TV SYD / Storkene.dk
Udgivet

De basker og basker med vingerne i reden i Smedager, alligevel er ingen af de nu omkring ni uger gamle storkeunger lettet endnu.

De fire storkeunger i Smedager ser man i disse dage ofte stå på kanten af reden, mens de basker ihærdigt med vingerne. De øver sig i at flyve.

Du kan hele døgnet følge livet i storkereden her.

De er nu omkring ni uger gamle, og de burde alle have været ude at flyve for første gang, men det har de ikke.

- De har det for godt, tænker jeg, og det kan der være flere årsager til, siger Jesper Leegaard, fra foreningen Storkene.dk

Ifølge storkeeksperten kan det være fordi, at forældrene Thorkild og Connie opfører sig som det, vi i menneskeverdenen kalder for 'curlingforældre'.

- De henter simpelthen for meget mad til dem. Normalt begynder forældrene at komme med mindre og mindre mad til ungerne, for at få dem jaget af reden. Men det er tydeligt, at de ikke er sultne nok til at få lettet rumpen fra reden, siger Jesper Leegaard og fortsætter:

- Det kan være, at forældrene instinktivt ved, at den megen regn og blæst kan være for farlig for dem at tage deres første flyvetur i, så de derfor er fortsat med at fodre dem så godt. Det er ikke noget, vi ved med sikkerhed, men absolut en overvejelse.

De fire uger er tre hanner og en hun. Den ene af hannerne bærer en GPS-sender. I løbet af den kommende uge sætter TV SYD en SMS-afstemning i gang, hvor alle interesserede kan stemme om ungernes navne.

Se de flotte folkedragter fra Fanøs traditionsrige festival her

Udgivet

I denne weekend er der fest i Nordby på Fanø. Øboerne fejrer deres helt særlige kulturhistorie og tilhørsforhold til øen i Vadehavet.

Hele weekenden har man kunnet støde på folk i traditionelle fanødragter rundt omkring i Nordbys gader. Byen og øen fejrer nemlig deres kulturhistorie som sejlskibs-ø med en tredagesfest med musik, optog og 'bryllup' i traditionelt tøj.

Traditionel Sønderhoning-dans til fannikerdage.

- Der er virkelig mange, som har støttet op om festen. Lørdag var vi i optoget gennem byen omkring 300 kvinder i de traditionelle dragter, fortæller Ryon Petersen, der er formand for Fannikerdagene, og fortsætter:

- Der er også mænd, der tager tidstypisk tøj på, vi har ikke en dragt som sådan til mændene. De var for de flestes vedkommende sømænd.

Modsat mange andre steder i Danmark har Fanø formået både at bevare deres traditionelle dragter, som bliver båret af mange øboere ved særlige lejligheder som bryllupper og ikke mindst under den tre dage lange fest, der altid afholdes den anden weekend i juli. 

Marieke Böhmer fra vadehavsøen Föhr i Tyskland kom for første gang i år for at feste med fannikerne. Foto: Fannikerdagene/privat

I de senere år er der også kommet andre vadehavsøboere til Fanø for at feste og fejre den særlige kulturhistorie. blandt andet er folk fra Rømø og Mandø dukket op i deres folkedragter. I år er Marieke Böhmer fra vadehavsøen Föhr i Tyskland kommet for at feste med fannikerne.

Det er almindeligt at børnene også har en fanødragt på ved festlige lejligheder. Foto: Fannikerdagene/privat

- Det er meget interessant for os, at folk fra andre vadehavsøer har lyst til at være med, og at de kommer i deres egnsdragter. Og selvom vores dragter er forskellige, så kan man godt visse af de samme referencer på dragterne, siger Trine Buhl, der også er medlem af foreningen Fannikerdagene.

- Vi er jo forbundet via havet, da det ind til for ikke så mange år siden var lettere at komme fra det ene sted til det andet til havs og ikke til lands, så derfor har der været mere kontakt øerne i mellem frem for ind i landet, siger Trine Buhl.

Mænd har ikke en traditionel dragt på Fanø, men historisk set var de ofte klædt i sømandstøj, da mange sejlende på de syv verdenshave. Foto: Fannikerdagene/privat

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com